Jesper Horsted – Produktion
Jesper Horsted er uddannet biolog. Han har tidligere været direktør i Danmarks Akvarium og efterfølgende på Den Blå Planet, som han var idémanden bag. Han har en meget bred viden om dyr, og bestemt ikke kun dem der kan svømme, men i høj grad også om dem der kan krybe, gå og flyve. Denne viden, der også omfatter et indgående kendskab til naturen og miljøet generelt, gælder ikke mindst for mange af klodens eksotiske egne på oversøiske destinationer. Formidling af viden har således været et naturligt element gennem hele Jespers arbejdsliv og ligger dybt i hans DNA.
Tina Trier Engelbreth - Salg og produktion
Tina har mange års erfaring fra rejsebranchen. Hendes første store rejse var med rygsæk, hvor hun besøgte Thailand, Malaysia, Singapore, Australien, New Zealand, USA, Canada og øgrupper i Stillehavet, hvilke alle gjorde et kæmpe indtryk på hende. Efterfølgende har Tina besøgt rigtig mange lande blandt andet Sydafrika, Kina, Alaska, Indonesien, Mexico, Indien, Argentina, Cuba, Costa Rica, Ecuador og Galápagosøerne, samt flere lande i Europa.
Claus Lund Sørensen - Direktør
Claus er vores direktør og medejer af Safari And Beyond. Claus har ligesom resten af teamet oplevet og rejst i store dele af verden - blandt andet Kina, Thailand, de fleste lande i Europa, USA, Skandinavien, Island samt Afrika.